Brug epoxy til dit næste gør-det-selv-projekt

Epoxy er et to-komponents kompositmateriale der består af en base og en hærder. Epoxy er en lim eller maling der er flittigt brug i industrien til gulve da det er slidstærkt og nemt at arbejde med og male ud på eksempelvis beton eller cementgulv. Epoxy fremstilles ved at blande en hærder med en base. Der er forskellige blandingsforhold alt efter hvor hurtigt det ønskes at epoxyen hærder. Når du arbejder med epoxy er det godt at arbejde med maske og på godt ventilerede områder. Det er vigtigt at orientere dig omkring blandingsforholdet ved din epoxy, så du får hældt den korrekte mængde hærder i din epoxybase. Når du begynder med dit epoxy projekt er det vigtigt at røre både din base og din hærder godt op inden du blander dem. Derefter skal du blande dem godt sammen når du har hældt din hærder i basen. Du kan med fordel bruge et malingspiskeris der bliver monteret på en skruemaskine. Hos Ekomposit kan du købe epoxymaling.

Når du har blandet din epoxy med komponenterne hærder og base, kan du vælge at hælde den ud på gulvet og trække den ud med en svaber eller bruge en traditionel malerrulle til at male gulvet med. For at gøre gulvets overflade mere ru kan man kaste sand ud på gulvet inden malingen er tørret op. 

Fordelene ved et gulv med epoxy

Epoxy er ganske populært blandt danske produktionsvirksomheder og i lagerhaller, da epoxy er et stærkt produkt og velegnet på områder med meget slid. Udover sin styrke er epoxy gulv let at rengøre og holde pænt. Det er et plasticmateriale og derfor sidder olie og snavs heller ikke særlig godt fast. Ud over de praktiske egenskaber er epoxy også let at arbejde med og en oplagt belægning til beton og cementgulve. Epoxyen lægger sig som en hinde ovenpå betonen og fikserer eventuelt løst materiale. Hærdetiden er relativ nemt at styre ved epoxy. Du kan vælge mellem forskellige typer af base og hærder der har forskellige hærdetider, men tiden påvirkes også af temperaturen, luftfugtigheden i rummet og mængden af hærder du putter i basen.